Babymassage og sansemotorik

Program er sidst opdateret 14/7-2020

Babymassage er enkle og strukturerede, blide strøg på din babys hud. Babyer finder ro og tryghed i berøringen, som også vækker og modner barnets sanser og motorik. Samtidig skabes der en dejlig hyggestund for dig og dit barn – det giver jer et break fra hverdagens stress og jag, som må vige pladsen for nærhed, fælles fokus og styrket tilknytning mellem baby og forældre. Vi masserer hver gang et område på baby. Fx ben, mave eller ryg & baller. Før og efter babymassagen laver vi en lille sanseleg eller to og jeg fortæller også om jeres babys motoriske stadie og giver fifs til fx skæve baghoveder, kvalitetsfuld mavetid og udfordringer herved, lejringer i de vågne timer mm. Er der krudt til mere hos din baby, kan det få en svingtur i en faldskærm eller en snurretur i en tumletop. Undervisningen er tilpasset babyer fra 6-16 uger.

 

Tid: Tirsdage kl.13:15-14:00. 6 undervisnings gange á 45 min

Pris: 425 Kr

Start: 25-8-2020

Undervisnings sted: Byens hus, adresse Østergade 5,3. sal, 9670 Løgstør

Underviser: Maja Svaneklink Andersen. Indehaver af Tumletid med BABY. Pædagog med kursus i de præmature, babytummelinstruktør samt baby- og gravidmassør.

Tilmelding: tumletidmedbaby@gmail.com


Medbring: Et blødt underlag til baby (fx et fleecetæppe), vandtæt-/tisseunderlag og 3 stofbleer. En olie velegnet til babymassage (vegetabilsk, gerne økologisk og koldpresset, uden tilsat duft). Jeg sælger ”Massage & pleje” fra KRAES baby til 120 kr. Skriv ved tilmelding, hvis du gerne vil købe den med.