Babytummel

Følg med på vores facebook side

Til babytummel leger vi med motorikken, sanserne og får sus i maven. Vi samler på store smil og stjerner i øjnene. Krydsbevægelser, kolbøtter, svingture, snurreture og andre øvelser og bevægelser som stimulerer din babys tre primære sanser, er på programmet hver gang. Du får alts masser af øvelser og lege, som er med til at stimulere din babys sanser, motorik og jeres indbyrdes tilknytning. Det er en fantastisk måde at være sammen med sin baby på! Samtidig får du viden om babys sanser og motoriske udvikling. Niveauet på holdet er tilpasset babyer fra ca. 4-8 måneder. Undervisningen er tilrettelagt netop efter babyernes udviklingstrin i disse måneder og alle øvelser understøtter babys helt naturlige udviklingsrejse. Der undervises differentieret så alle får udfordringer og øvelser tilpasset netop deres niveau.

Den første halve time er fælles undervisning, mens der de sidste 15 minutter er tid til ”fri leg”, hvor baby kan få sig en svingtur eller trækketur i en faldskærm, en snurretur i en tumletop, afprøve gyngerne eller få sig en køretur på et rullebræt. Her er der også tid til individuel rådgivning og vejledning omkring justering af øvelser eller eventuelle udfordringer, motoriske som sansemæssige.



Hold 1  Tid: Tirsdage kl. 9.30-10.15. 6 undervisnings gange a. 45 minutter

Hold 2  Tid: Tirsdage kl. 10:45-11:30. 6 undervisnings gange a. 45 minutter 


Start: Der startes 6-ugers forløb op ca. hver 8. uge.


Forventet opstart: d. 5-1-2021 og d. 2-3-2021.


Tjek AOF’s hjemmeside for næste opstartsdato. Undervisningen ligger altid på tirsdage.


Pris: 425 kr.


Undervisnings sted: Byens hus, Østergade 5, 3. sal, 9670 Løgstør

Underviser: Maja Svaneklink Andersen. Indehaver af Tumletid med BABY. Pædagog med kursus i de præmature, babytummelinstruktør samt baby- og gravidmassør

Tilmelding: tumletidmedbaby@gmail.com


Medbring: Et lagen til at lægge ud over måtten, så I på den måde har jeres eget underlag (grundet corona). Et mindre tæppe eller håndklæde, som kan bruges som eget underlag på gynger, i Tumletoppe mm. 4-5 ting til at stimulere følesansen med, fx en blød sok, en vaskehandske, en makeupbensel, en tørbørste, en blød grydesvamp, et chiffontørklæde, en blød lille bold eller en massagebold. (Massagebold og chiffontørklæde kan købes hos mig ved opstart til hhv. 15 og 20 kr). Jeg sælger også sanseposer med ting til følesansen til 50 kr.

Program er sidst opdateret 8/1-2021