Baadkonstruktion

Program er sidst opdateret 30/10-2018

Båd konstruktion

Hvordan tegner og beregner man et fartøj?

 

Har du en ide til en båd og vil gerne have hjælp til at komme godt i gang med tegnearbejdet, er dette det helt rigtige kursus – og det gælder også, hvis du bare har lyst til at forstå linjetegningen og de beregninger, der hører til.

 

Over to dage går vi i dybden med emnet. Vi ser sammenhængen mellem et bådskrogs form og tegningen på papiret, og vi ser hvordan linjerne kan udtrykkes med en halvmodel. Vi arbejder fra den enkle skitse og hen mod den færdige linjetegning og kommer undervejs ind i de formler, der giver os mulighed for at beregne spantarealer, deplacement, opdriftscenter m.m. ud fra tegningen. Kurset giver som nævnt mulighed for, at man kan arbejde ud fra sine egne ideer, men man kan også få udleveret en standardopgave.

 

Du skal ikke regne med at blive i stand til at tegne den næste Americas Cup-vinder på dette kursus, men du vil lære noget om at konstruere en fornuftig og sødygtig båd, hvor udseende, holdbarhed og økonomi går op i en højere enhed.

 

Har man lyst til at se sin tegning i tredimensionel udførelse, kan man tilmelde sig kurset Byg en halvmodel

 

Kurset afvikles den 6.– 7. januar 2018, begge dage kl. 9 - 16.

Pris: 1150 kr.

Underviser: Finn Nielsen

Telefon: 98 67 18 85